Markedsføringsøkonom uddannelsen
Jeg går på Zealand Erhvervsakademi i Roskilde, og de beskriver uddannelsen således:
For digital markedsføring kan bruges til en lang række formål og aktiviteter inden markedsføring og salg. Med indsigt i brugeradfærd, markeder, målgrupper, produkter og viden om, hvordan du sælger bedst muligt, bliver du en kompetent medspiller i virksomheden. Du har indblik i alle relevante faktorer, når en virksomhed vil markedsføre sine produkter eller serviceydelser – fra strategi til eksekvering. Du kommer til at lære om digital markedsføring, sociale medier, content marketing, SEO og influencer markedsføring. Det betyder også, at du lærer om brand awareness, lead generering, salgsfremmende aktiviteter, kundetilfredshed- og engagement, markedsundersøgelser og feedback, segmentering og målretning, opbygning af tillid og optimering af kunderejsen. Det sker både med teori og i praksis, hvor vi træner dig i at lave hjemmesider, blogs, professionelle videoer, podcasts, online adds, e-mail markedsføring og meget mere, inden du kommer i praktik.
Uddannelsen bliver hele tiden ajourført, så den følger tidens trends og erhvervslivets behov, og du bliver klædt på til at varetage et job i en dybt foranderlig verden. Målet er, at du kan gøre en forskel for den virksomhed, som du arbejder for. Du får desuden viden, værktøjer og kompetencer til at kommunikere og indgå i relationer med kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere. Vi holder øje med de nye trends i erhvervslivet, og underviser derfor også i Generativ AI indenfor tekster, prompting, billeder og video, for AI og kunstig intelligens stormer frem og anvendelsesmulighederne indenfor Automatiseret AI, Personaliseret AI og Generativ AI er mange. Hertil kommer også de etiske og juridiske overvejelser samt udvikling af AI-marketingstrategier.
Et andet nøgleord for uddannelsen er bæredygtighed, som er blevet stadig vigtigere i lyset af globale udfordringer som klimaforandringer, ressourceknaphed og social ulighed. Virksomheder, der formår at integrere bæredygtighed i deres forretningsstrategi, kan opnå konkurrencefordele samt styrke deres omdømme ved at bidrage positivt til samfundet og miljøet. I undervisningen fokuserer vi på hvordan den enkelte virksomhed på strategisk niveau implementerer de mange lovkrav og regler i den daglige drift.
