Webskitse
Overordnet om sidens indhold
Logoet er placeret i øverste venstre hjørne, hvor brugere naturligt forventer at finde et hjem-ikon. Det fungerer som en konstant navigationsforankring og gør det muligt for besøgende at vende tilbage til forsiden med ét klik.
Menuikonet er placeret i øverste højre hjørne, da det er her brugere intuitivt søger mod, når de leder efter navigation eller et overblik over sidens struktur. Af samme årsag er søgefunktionen også samlet her, så de vigtigste orienteringspunkter ligger ét sted.
Overskriften UDDANNELSES- OG ARBEJDSPORTFOLIO er centralt placeret på forsiden for tydeligt at kommunikere sidens formål .
Kontaktfunktionen er placeret i footeren, hvor brugere typisk forventer at finde praktiske oplysninger. Footeren vises desuden på alle undersider, hvilket giver nem og konsistent adgang til kontaktmuligheder uanset, hvor man befinder sig på sitet.
Side 2 – Om mig
På Om mig-siden er indholdet organiseret i to kolonner:
– Venstre: Tekstfelt
– Højre: Billede af mig
Denne struktur følger brugernes naturlige F-læsemønster, hvor øjet begynder i venstre side og bevæger sig mod højre. Det understøtter en logisk informationsrækkefølge, hvor brugeren først møder tekst og introduktion, før blikket ledes videre til billedet.
Jeg har integreret to CTA-knapper, placeret under hver kolonne. Knapperne er designet med bløde, afrundede former og farver, der matcher sidens visuelle identitet. Den tydelige og inviterende tekst på knapperne guider brugeren videre og fastholder engagementet på siden.
Vil du se hvordan min forsiden endte med at blive?
